Detajler af maleriet af Christiansborg.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Som både billedkunstner og bladtegner har Scheffmann en forkærlighed for Christiansborg.
Bygningen taler magtens sprog, men i Scheffmanns billeder fremhæves finurligheder, fordrejes proportioner og tilføjes egenskaber, så dette magtens centrum viser en anden, mere skæv og menneskelig side af sig selv.
“Kunsten opstår i en undren, en fascination og en glimtvis seen af noget svært indkredseligt ved et motiv, det være sig en historisk bygning eller et landskab. Malerierne kaster et skævt blik på virkeligheden eller vender den på hovedet, altsammen i et forsøg på at indfange ånden eller andre end de gængse sider
af kendte motiver. Billederne tilstræber således ikke en naturalisme – der er i mine værker ikke en streg eller proportion der er korrekt – de er snarere kommentarer til, syn på og underfundinge fortolkninger af velkendte bygninger og landskaber,” siger Scheffmann.
Når Scheffmann efter vandring i byen begejstret kommer hjem med sine skitser og begynder at sætte de første skæve streger
på lærredet, baseret på et sammensurium af indtryk og fornemmelser, så er der meget der udelades og fordrejes og andet der forstørres og fremhæves men med denne særegne dekonstruktion formår hun som regel at indfange motivets ånd.
”Jeg leder efter ånden i motivet. Hvad er særegent ved netop den bygning eller den rytterstatue jeg står og kigger på?
Hvorfor taler den sådan til mig? Hvordan spiller den enkelte bygning sammen med det omkringliggende? Man kan måske sige, at værkerne opstår i glimt, i klarsyn, i dybt personlige læsninger af motivet – de komponeres via en æstetisering af
de brudstykker, jeg ønsker at fastholde eller fremhæve.”
Scheffmann brænder for ånd. Den ånd, hun til overmål finder i gamle, historiske bygninger og den ånd, hun ofte må spejde længe efter i ny arkitektur. Hun er voldsomt optaget af at
betragte bygninger, konstruktioner og placering – og de valg, hun mener, arkitekter bør træffe, før de sætter streger på papir.
Rytterstatue af Christian den 5. på Kongens Nytorv
Et af Scheffmanns favoritværker er det 2 meter lange maleri er af Kongens Nytorv, der kredser om kongerne og deres heste. Scheffmanns baggrund som ridelærer har givet hende et rigtig godt øje for heste og rytterstatuer.
På billedet herunder får man et godt indtryk af hvor mange detaljer den hvide baggrundsfarve indeholder. Overalt dukker der små motiver og bygninger frem, når man kommer tæt på maleriet.
Malerierne er i det hele taget karakteriseret ved, at de skifter karakter alt efter om man ser dem på afstand eller på nært hold. Man kan blive ved med at finde nye detaljer i billederne, de åbner sig op og suger beskueren ind når man først kommer tæt på. Samtidig fungerer de med deres klare komposition også når man ser dem på afstand. På afstand synes de at forenkle og fordreje det velkendte; på nært hold udfolder og detaljerer de udvalgte sider af motiverne.
Akryl og blyant på papir
Skitser til ovenstående maleri.
Rammmemål 50 x 50 cm
Marmorkirken og
Frederiksstaden
Scheffmann brænder for ånd. Den ånd, hun til overmål finder i gamle, historiske bygninger og den ånd, hun ofte må spejde længe efter i ny arkitektur. Hun er voldsomt optaget af at betragte bygninger, konstruktioner og placering - og de valg, hun mener, arkitekter bør træffe, før de sætter streger på papir. Måske netop derfor er hun nysgerrig på ophavsmænd- og kvinder bag moderne arkitektur, og hun er en stor beundrer af dem, der formår at bygge, så mennesker kan trives
På malerierne er der typisk angivet en del årstal og andre fakta, som er skrevet på med blyant.
Hver mandag aften tegner Scheffmann croquis i akademirådets bygning. der ligger lige overfor Marmorkirken. ”Smukkere bygning skal man lede meget længe efter. Den ligger der i al sin pragt, for at vi kan huske på hvor meget skønhed, vi kunne tilføre vores bygninger, før det hele blev så stramt, firkantet og styret af økonomien” siger Scheffmann.
Marmorkirken er et tilbagevendende motiv i mange af Scheffmanns billeder. Bygningen er på en og samme tid ærkekøbenhavnsk og næsten udansk i al sin storhed og pragt. Det er fascinerende som den forskønner, lyser op og knejser over hele Frederiksstaden. På malerierne tårner den sig op og viser sig fra usædvanlige vinkler og imaginære perspektiver, der typisk for Scheffmann tilfører den storslåede bygning en naivistisk sødme.
Marmorkirken, Frederikstaden og rytterstatue af Frederik den 5.
Marmorkirken
Brandts Klædefabrik
Scheffmann er uddannet på Det Fynske Kunstakademis grafiske skole som havde til huse i Brandts Klædefabrik. Derfor et Brandts Klædefabrik et motiv som hun bliver ved med at vende tilbage til. Siden uddannelsen på kunstakademiet er hun blevet ved med at videreudvikle og skærpe sine evner som maler og tegner. Hun udnytter flittigt sit formidable tegnetalent i avis- og bladtegninger for blandt andet Nordjyske, hvor politikere og meningsdanneres holdninger hver uge sættes på spidsen.
Scheffmann tegner og maler efter hukommelsen for frit at kunne arbejde med kompositionen. Hun vil ikke kalde sine værker for karikaturer, som det er tilfældet med hendes tegninger til blade og aviser. Dertil er de for alvorlige, mener hun. Selvom billederne også rummer en portion skæv humor, så forsøger de ikke at vække latter men at indfange det særegne og stemningsskabende ved motiverne.
Mål: 100 x 100 cm.
Dyrehaven med Eremitageslottet
Et andet af Scheffmanns favoritmotiver er Dyrehaven ved København, især Erimitageslottet og det omkringliggende landskab og dyreliv. Flere gange om ugen rider hun lange ture Dyrehaven rundt. Udfra stisystemet og bygningerne på malerierne kan man næsten orientere sig i Dyrehaven. Malerierne emmer af fascination af dette eventyrslot, den omgivende skov, sletten ned mod Øresund og fordums royale hjortejagt fra hesteryg.
Billedet herunder er inspireret af skytten i Dyrehaven, der mener, at når han engang kommer i himlen, så vil 9000 par hjorteøjne følge ham ved ankomsten. På maleriet kan man se skygger af hjortene i himlen.
Den nederste del af maleriet viser Christian 5., der rider ud på sin sidste parforcejagt, hvor han bliver dødelig såret af hjorten ved egen ved Femvejen lige da han vil give den dødsstødet. Egen fik navnet Christian 5.s eg og står nu ved siden af en ung lille eg, der hedder Frederik 10.s eg.
Dyrehavens 15 røde porte er med på billedet sammen med et hav af detaljer og faktuelle oplysninger skrevet på med blyant.
Eremitage slottet
Ryslinge Højskole
Mål 200 x 260 cm
Scheffmann er uddannet på Det Fynske Kunstakademis grafiske skole. Siden er hun blevet ved med at videreudvikle og skærpe sine evner som maler og tegner. Hun udnytter flittigt sit formidable tegnetalent i avis- og bladtegninger for blandt andet Nordjyske, hvor politikere og meningsdanneres holdninger hver uge sættes på spidsen.
Helle Scheffmann vil ikke kalde sine værker for karikaturer, som det er tilfældet med hendes tegninger til blade og aviser. Dertil er de for alvorlige, mener hun. Selvom billederne også rummer en portion skæv humor, så forsøger de ikke at vække latter men at indfange det særegne og stemningsskabende ved motiverne.
Detaljer af Rysling Højskole.
Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd samt andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bladtegner og billedkunstner Helle Scheffmann forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.